Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev uddanner især hold- og indsatsledere til kommunale brandvæsener, statsligt redningsberedskab, Falck A/S, Politiet og private virksomheder.
Skolen producerer årligt omkring 100.000 kursustimer og kunne efter sommerferien 2000 tage 500 nybyggede kvadratmeter i brug.



I erkendelse af, at faciliteterne på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole hver dag anvendes af mange forskellige undervisere, som ikke ønsker at bruge kostbar tid på at sætte sig ind i betjeningen af præsentationsudstyrets mange muligheder, har man valgt konsekvent at prioritere AV-anlæggets betjeningssikkerhed og -komfort højt.

Således er såvel auditorium som de 3 nye undervisningslokaler forsynet med hver sit centrale betjeningssystem fra AMX - verdens førende producent af teknik til systemintegration.

Via anlæggets touch-skærme, som hele tiden viser selvforklarende menuer relateret til den aktuelle funktion, har underviseren fuld kontrol over lokalets belysning, mørklægningsgardiner, storskærmsprojektor, videorecorder, TV-kanaler, DVD-player, lydanlæg og hvilke funktioner man i øvrigt ønsker at integrere i betjeningspanelet. Systemet er software-baseret og kan altid tilpasses evt. senere udvidelser og funktioner.

AVC projekterede og leverede det omfattende præsentations- og betjeningsudstyr i de nye undervisningslokaler, som bl.a. omfatter auditorium med en lysstærk loftsmonteret EPSON EMP-7250 data-/videoprojektor til fremvisning af computerskærmbilleder, TV, video og DVD-film på storskærm.

Auditoriet er udstyret med komplet surround sound-anlæg, opbygget af Martin Audio’s fremragende EM-højttalere, som drives af processor og forstærkere fra Yamaha og Altec Lansing.
Auditoriet har separat lydanlæg for talegengivelse, bestående af bl.a. 12 stk. loftsmonterede Altec Lansing 2-vejshøjttalere, hvis frekvensområde og retningskarakteristik muliggør en taleforståelighed langt hinsides, hvad man normalt forbinder med begrebet loftshøjttalere. Til anlægget hører desuden Altec Lansing 31-bånds grafisk equalizer for tilpasning til rummets akustik, Altec Lansing modulopbygget mixerforstærker og to Beyerdynamic trådløse - og en enkelt talerstolsmikrofon i samme kompromisløse kvalitet.


Tre undervisningslokaler kan alle byde på fastinstalleret kraftig EPSON EMP-7250 data-/videoprojektor, Panasonic NV-HS950 S-VHS videorecorder samt lydanlæg til stereogengivelse - sidstnævnte naturligvis også bestykket med komponenter fra Martin Audio.

Indbegrebet af traditionelt audio-visuelt udstyr, overheadprojektoren er stadig uovertruffen til visse typer præsentationsopgaver. Auditorium og undervisningslokaler er således alle udstyret med den nye og særdeles lysstærke (8000 lumen) MEDIUM 2050 overheadprojektor.

Sammen skaber vi resultater